Trives du i en uformel og international organisation hvor du har mulighed for at præge dit job? Kan du varetage processer og opgaver omkring forsendelser globalt? Så er stillingen som shippingkoordinator til vores logistik og forsendelsesafdeling lige dig.
Vi søger en erfaren speditør til at varetage forsendelser af AGRAMKOWs løsninger til kunder i hele verden.
Du får en bred berøringsflade i hele virksomheden, gode samarbejdspartnere og ikke mindst engagerede og kompetente kollegaer.
Selvstændigt job med mulighed for personlig indflydelse
Med reference til virksomhedens Director of Operations, skal du sikre, at alle forsendelser planlægges og koordineres internt samt med de eksterne samarbejdspartnere der benyttes inden for sø-, luft-, og vejtransporter. Du bliver ansvarlig for alle forsendelsesdokumenter, herunder håndtering af komplekse betalingsformer, såsom remburser, CIA (Cash in Advance), CAD (Cash Against Documents) og fakturering.
Du bliver en del af et dynamisk team på to personer og tilbydes et selvstændigt og alsidigt job med rig mulighed for personlig indflydelse og udvikling.
Om dig
Du er god til at holde flere bolde i luften på samme tid.
Du er service-, og løsningsorienteret og kan godt lide der er fart over feltet.
Du er proaktiv og god til at prioritere og planlægge dine opgaver.
Det er vigtigt, at du tager ansvar og har evnen til at arbejde sammen med mange forskellige interessenter, og så er du i stand til at sikre, at du kommer i mål med dine opgaver.
Du er robust, har sans for detaljerne og arbejder omhyggeligt med opgaverne.
Fast
Fuldtid
Dag
Sønderborg, DK
Søren Juhler
Telefon: +45 74123533
Augustenborg Landevej 19 6400 Sønderborg