AGRAMKOW Fluid Systems A/S

Dygtig Service Tekniker med kundefokus

Service Tekniker

Elsker du udfordringer og kan du se dig selv som en del af det team, der har ansvaret for service og installation af AGRAMKOWs udstyr hos kunder primært i Europa?

Motiveres du af at yde en god service og sikre høj kundetilfredshed? Så kan du være den Service Tekniker, vi søger til vores team.

Med din forståelse for el og mekanik, dit kendskab til elektronik samt viden om PLC og software bliver du en del af et internationalt team, der bidrager til en effektiv og kvalitetsorienteret kundeservice blandt vores kunder i hele verden. Eftersom størstedelen af vores kunder er globale, må du påregne en del rejseaktivitet – ca. 60-120 dage årligt. Du vil overfor vore kunder være ekspert indenfor en række af AGRAMKOWs produkter, hvorfor du naturligvis vil gennemgå en grundig oplæring i vores udstyr.

 

Installation, support og sparring i globalt miljø
Du bliver en del af vores EMEA Service team, og i forbindelse med installationsprojekter indgår du i tværfaglige projektteams, hvor du i tæt samarbejde med projektleder og øvrige projektteammedlemmer står for installation og support af AGRAMKOWs udstyr hos kunden. Dette indebærer også mersalg og træning af kundens personale i brugen og vedligehold af udstyret.

Derudover vil dine arbejdsopgaver bl.a. omfatte:

  • Reparation og fejlfinding på AGRAMKOW udstyr, både i vores eget værksted og on-site hos kunden
  • Dokumentation af reparationer og opgraderinger
  • Træning og instruktion af kundens medarbejdere i brug og vedligehold af udstyr
  • Support til og sparring med kolleger i den globale organisation
 

Fagligt stærk og kvalitetsbevidst tekniker
Du har en relevant teknisk uddannelse indenfor el, mekanik eller elektronik. Som person er du i besiddelse af et højt drive og er god til at bevare overblikket, og du er begejstret for teknologi samtidig med at du holder kunden i fokus.

Vi lægger vægt på, at du har:

  • Indgående kendskab til fejlfinding og elektrisk og/eller mekanisk konstruktion
  • Kendskab til elektronik samt erfaring med PLC-programmering og softwareintegration
  • Gode samarbejdsevner og lyst til at dele viden med kolleger
  • Evne til at kommunikere og synliggøre opnåede resultater
  • Rejsevante kompetencer og beherskelse af engelsk på højt niveau i skrift og tale (tysk er en fordel)

Certifikater indenfor behandling af kølemidler, pneumatik og vakuum mv. er en fordel, men ikke et krav.

Del på:

Region:

  • Region Syddanmark

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Arbejdssted:

Sønderborg

Yderligere oplysninger fås hos:

Torben Leth

Mobil: +45 20907979

Kontoradresse:

Augustenborg Landevej 19 DK-6400 Sønderborg